For os er skateboarding et læringsværktøj – et middel til at nå målet, som er at skabe et fællesskab og rum, hvor piger kan føle sig trygge.
Foreningen består af unge kvinder, som brænder for og selv er en aktiv del af skate-fællesskabet og gerne vil vise, hvor mangfoldigt det er.
Vi ønsker en platform for piger og kvinder, der har lyst til at udfolde sig fysisk med udgangspunkt i at have det sjovt sammen.
Derfor tilbyder vi skate-camps og skateboardforløb, som kultiverer værdier, som socialt fællesskab, vedholdenhed og det at turde at fejle – også foran andre.
Skateboarding kan altså, ligesom andre urbane sportsgrene, bruges som et positivt identitetsdannende værktøj.
Skateducate er udsprunget af Annes drøm om at få flere piger til at skate, og har eksisteret som forening siden 2014, hvor hun og Laura arbejdede med konceptet som afsluttende opgave som Kaospilot. Siden har flere skatere, mænd og kvinder støttet op og vi har afholdt camps og events i hele Danmark samt Grønland.
- Vi støtter hinanden og gir high fives - også når vi falder.
- Vi siger ikke "jeg kan ikke".
- Vi prioriterer sikkerhedsudstyr.
Vores udgangspunkt er altid, at vi vil styrke pigers potentiale, mod og tro på egne evner gennem skateboard fællesskab.
Vi har erfaring med at deltage i og afvikle forskellige slags skate-relaterede events, fra skateworkshops på skoler til ugentlige træninger for voksne, kom-og-prøv på festivaller, udstilling af dekorerede genbrugte decks og camps med foto, t-shirt design eller grafitti integreret.
Workshops på skoler og ungdomsskoler
Undervisning af børn i forskellige aldersgrupper på skoler, bl.a. valgfag, ungdomsskole hold, aktivitets- og temadage.
SKATEDUCATE Camps
Vi har siden 2014 afholdt camps med skate, foto, grafitti, overnatning og meget mere for piger i bl.a. Aarhus, Køge og Randers.
Ugentlige sessions
Ugentlige uformelle og åbne skate sessions i Aarhus. Ingen decideret undervisning eller tilmelding, men chill, hygge, inspiration og lokalt fællesskab. Se facebook for kommende.
Festivaller
Åbne drop in skate sessions for børn og voksne, hvor vi har haft udstyr med og taget begyndere i hånden på Northside Festival, Vestergadefest, Mejlgade for Mangfoldighed og Life Boats.
Forløb i Børnehave
Skateboard-leg med de ældste piger, for at give dem ekstra selvtillid inden skolestart. Fire formiddage fordelt over en måned i Børn og Miljø, Charlottenlund.
Skateducate stod bl.a. for skate undervisning, fælleslege, konkurrencer, samt børnenes foto dokumentering og udstilling.
Campen blev afviklet i samarbejde med:
Urban Greenland, Momentum Street Soccer, Serravik/Sisimiut musikskole, hiphopper og rapper Kim O Jax samt street art kunstner Cheeky.
Tak til National Platform for Gadeidræt for støtte.
I uge 31 og 32 lærte 20 piger at stå på skateboard, mødte andre seje piger og blev udfordret af vores kvindelige instruktører med at fotografere, bygge ramper og dekorere blanke decks med grafitti kunstneren Cheeky.
Piger i alderen 7-18 år deltog, dem over 15 som SKATEDUCATORS med flere ansvarsområder for at lære hvordan de kan bruge den viden de får når campen er slut.
Campen foregik på hverdag kl. 9.30-16 og begge uger afsluttedes med vandretur til og overnatning på Solbakken og åben konkurrence for både drenge og piger.
Campen var gratis for alle og der var skateboards og sikkerhedsudstyr til lån.
Se omtale og fotos i Sermitsiaq her.
En stor tak til vores sponsorer som gjorde Urban Greenland x SKATEDUCATE camp i Sisimiut mulig:
SkatePro, Greenland Travel, StreetAmmo Aarhus, Hotel Sisimiut, Brugsen Sisimiut, Alis, Sisimiut SK8M8, Permagreen.gl, Qeqqata Kommunia!
Skriv en mail hvis du vil kontakte os, være en del af foreningen eller andet.